Magi eller kunsten at kaste besværgelser er blandt de mest undersøgte emner i Talmheim. Gennem generationer har de ypperste intellekter utrætteligt dykket ned i magiens utømmelige dybder. Gennem tiden har utallige akademikere og filosoffer forsøgt at præcisere, hvad magi er, hvorfra den kommer og hvad der gør mennesker og specifikke andre væsner i stand til at forme magi til hvad de ønsker.
Magisk lærde er enige om, at der findes tre magiske traditioner som hver for sig dukker op på forskellige tidspunkter i Talmheims historie. Disse forskellige magiske grene har forskellige ideer bundet til sig, som gør deres praktiseren forskellig.
Den historiske oprindelse af magiske grene
Det vides ikke præcist, hvilken der kom først. Men det vides at kæmperne i deres guldalder praktiserede både hellig magi og primal magi. De fleste utidige akademikere er dog enige om, at primal magien meget sandsynligt har været den første, da denne tradition er mest prominent. Tegn på kæmpernes brug af hellig magi er dog blevet fundet, dog er dette isoleret til templer fundet i bjergene nær Rugresha. Hellig magi træder først for alvor i kraft i dværgenes tid. Også flere dværge virker til at have bragt gamle traditioner videre, dog ser det ud til, at der er forekommet en omvendt udveksling. Dværgene virker til at have besiddet hellig magi længere, end primal magi, hvilket har ledt til en teori foretrukket af akademikere såsom Nathanial Siddall professor i kæmpe studier ved Iteag Lasair som foreslår, at dværgene lærte Primal magi af at studere kæmpernes kulturer. Denne teori er dog ikke den foretrukne, da der ikke kan føres fyldestgørende bevis for at kæmper og dværge har haft en større kulturel udveksling.
De første tegn på arkan magi dukker først op i elvernes alder. Det er også her grundlaget for magisk feltarbejde og studier bliver grundlagt. Ligeledes finder man her fundamentet for, hvordan den moderne verden opfatter magi, etableres. Dette leder ind i menneskenes alder. Hvor mange glemte traditioner bliver genopdaget og genoprettet.
De tre magiske traditioner
Magi praktiseres gennem tre traditioner disse værende den arkane, hellige og primale. Disse tre traditioner klassificeres efter hvilken oprindelse magien stammer fra.
Primal magi læres af naturen. Denne magi opnås af de færreste, da det kræver meget tid, at opnå den nødvendige indsigt. Dog er der ligeså stor sandsynlighed for at enhver, som har den nødvendige tålmodighed og dedikation vil kunne udmærke sig i dette felt.
Primal magi praktiseres bedst adskildt fra støjen, som hersker i områder med tæt befolkning. Magien forbindes ofte med shamanisme og man finder typisk praktiserende af denne tradition i kulturer, der lever i tæt forbindelse med naturen. Nødvendigheden af ro og fordybelse er en af de største grunde til at denne tradition er den mindst udbredte i moderne tid, da menneskelig udvikling meget ofte er med til at begrænse den.
Den hellige tradition stammer fra guddommelige kræfter. Den bliver af mange beskrevet som en åbenbaring, der kommer til de troende, der bliver talerør for deres guders magi. Det kan for de fleste tage dyb tro og hengivenhed til en gud , at mestre selv den simpleste magi og mange kan gå hele deres liv uden nogensinde at kunne kaste besværgelser. Det ses ofte, at de mest ivrige troende ikke er blandt de som bliver givet magiske evner. Trods det er magisk potentiale ofte et status symbol indenfor forskellige trosretninger. Det antages som en selvfølge, at magi uddeles af guderne efter deres forgodtbefindende. Dette er hovedteorien, der argumenteres for ved Universitetskatedralen i Messaura. Mange anser hellig magi som den sandeste form magi kan tage. Den måde magi burde praktiseres på, da praksissen har en sand balance der forebygger personer i at samle for meget magt. Desuden anses hellig magi for at være en særligt menneskelig disciplin. Imodsætning til primal og i nogle områder arkan magi, der kan praktiseres af drager, dyr og selv ikke levende skabninger som golems er hellig magi forbeholdt menneskelige racer og væsner.
Tredje blandt traditionerne er den arkane. Arkan magi er med en bred margin den mest udbredte af alle tre traditioner, hvilket er meget imponerende, da den samtidig er den yngste. Arkan magi er vidensbaseret og som det bevises på for eksempel Gallokima, er det muligt at opnå magiske færdiheder med blot en meget begrænset uddanelse. Det er blandt andet dette, der har gjort, at arkan magi har ført til nogle af de mest banebrydende magiske opdagelser som de Arderianske Nezoíer, der regnes blandt det tætteste nogen er kommet på ægte kunstigt liv. Den eneste bedrift, der endnu virker til at undslippe den arkane tradition er evnen til i sandhed at helbrede de syge og bringe de døde tilbage til live. De forsøg der er blevet forsøgt gennem tiden har alle vist sig at være kostelige og til tider decideret farlige. Trods disse få mangler anses den arkane tradition for at være den mest mangfoldige blandt traditionerne.
Kæmpernes runemagi
Ikke meget vides om kæmpernes magi. Dog tyder meget på, at kæmperne praktiserede primal magi. Dette ses tydeligt, da denne tradition er ført videre til nutidige kæmpekulturer. Det store antal af kæmper, der var i stand til at benytte sig af magi gjorde at tidlige akademikere antog, at kæmper besad en magisk natur. Dette har vist sig delvist at være en fejlagtig antagelse. Langt de fleste kæmper besidder ikke noget iboende magisk potentiale, men mange kæmper besidder en prædisposition for at benytte primal magi.
Det tyder ikke på, at kæmpernes brug af magi var lige så systematisk som senere tiders. Det tætteste man har fundet er runer med magisk potentiale, denne praksis er blevet videreført, men de oprindelige runer og deres betydning er så godt som tabt af moderne generationer, trods nutidige forskeres ivrige søgen efter deres betydning
Kæmpernes største magiske bedrift var deres Livssmedjer. Meget lidt vides om, denne proces kæmperne gennemgik, men det er tydeligt, at de skabte levende skabninger på magisk vis. Det er en proces så kompliceret, at ingen anden alder lykkedes med at efterligne den. Dette er dog ikke andet end teori. Der er også de som sammenligner livssmede kunsten med almindelig necromanci, der blot er blevet forherliget.
Det som er fundet af hellig magi er meget basalt. Alle tegn tyder på, at kæmper besiddende hellig magi var langt fra kæmpernes almindelige kultur.
Dværgenes magiske infusioner
Langt mere helligt bliver det i dværgenes tid. Selvom man også finder praktiserende af primal magi. Er det, som om udbredelsen af de to traditioner bliver byttet rundt. Så det kun er et fåtal, af dværge der fastholder denne mystiske og gamle tradition. I modsætning til kæmperne er der en pæn mængde af kilder, der kan fortælle mere omkring dværgenes alder. Disse kilder stammer blandt andet fra redskaber og magiske objekter produceret omkring alderens zenith. Uhyrligt få skriftlige kilder ser ud til at have overlevet kollapset af dværgenes alder eller det efterfølgende stumme årti.
De eneste overlevende skriftlige optegnelser findes i Myrigen, Moramark og Somrige, hvor de vogtes med fanatisk ildhu.
Trods det store fokus på konstruktion og håndværk, er der tydelige spor på, dværgenes dybe indre indsigt. Det er vigtigt at være opmærksom på, at dværge i deres alder havde et samfund, hvor ting ofte havde mere, end en funktion, dette ser man gennem den måde, deres smedjer og arbejdspladser også understøttede tilbedelsen af helligedomme. Dværgene videreførte kæmpernes tradition med magisk runeskrift. Dog blev formen forfinet. På baggrund af de kilder, der har været til rådighed, vides det at dværgene lærte de magiske besværgelser, de brugte fra hellige åbenbaringer. Disse besværgelser blev indridset i deres redskaber som derigennem blev gjort magiske.
Dværgene formåede også at forene det magiske og fysiske og var i stand til at tæmme naturligt forekommende magi (som ikke bør forvekslet med primal magi). Magisk metallurgi som fag nåede aldrig rigtigt igang, men dværgene lærte, at det var muligt at ændre metaller som adamantin og mithril, ved hjælp af for eksempel flammerne fra en drage. Dog begyndte forskning i dette emne først tæt mod slutningen af dværgenes alder.
Klart var dværgenes ypperste bedrifter at skabe magiske artefakter langt mere komplekse og magtfulde, end noget der er muligt i nutiden. Magiske våben som The Spines of the Dragon eller Usårlighed rustninger er magiske objekter det stadigt er umuligt for mennesker at genskabe.
Elvernes besværgelser
Meget tyder på, at elvernes guldalder rent magisk startede på en lignende måde til dværgenes med et stort fokus på den hellige tradition, men dette varede ikke ved. Elverne kreerede meget tidligt i deres guldalder en helt ny tradition, som blev døbt den arkane. Overlevende kilder beskriver, hvordan elverne blev opmærksomme på, at deres hellige magi havde en form for syntaks. De indså, at hver besværgelse kunne skilles ad og sættes sammen til nye formål. Efter denne opdagelse stopper tæt ved tre fjerdedele af elvernes brug af hellig og primal magi. Fokusset bliver vendt næsten komplet mod den arkane tradition og de muligheder den bragte.
Kun meget lidt har overlevet elvernes alder. Men deres magiske opdagelser, det system de byggede op omkring syntaks, samt den tilgang hvormed de forskede i og forstod magi er blandt det bedst bevarede. Dette kan skyldes, at deres magiske forskere havde en tendens til at vige deres liv til isoleret at studere og samtidig bevare deres fund med magi. Blandt de mest prominente kilder fra denne tid finder man personer som: Onvyr Ithruen, Azariah Shyr og Kolvar Soryn. Disse magikere lagde grundstenene som meneskeheden byggede videre på.
Elvernes største magiske bedrift anses for at være skabelsen af arkan magi, men også deres filosofi omkring magi har haft en enorm indflydelse. Elverne introducerede et klassifikationssystem til magi, som inddelt magi i otte områder, efter hver besværgelses syntaktiske kendetegn og ligheder i deres effekt.
Den eneste disciplin som elvernes arkane magi ikke magtede at mestre var evnen til at heale de sårede eller i sandhed at bringe de døde tilbage til livet. Research indenfor denne magi blev af elverne klarificeret under feltet necromanci. Elvernes tid virkede grebet af en kamp for at overvinde døden. Trods tilsyneladende forsøg på at destruere forskning inden for necromanci er en betydelig samling af kilder overlevet til moderne tid. Det har dog ført til teorier fra blandt andet Lachlan Marion Mac Niall forsker i magisk historie ved Iteag Lasair, om at elverne ikke besad de samme moralske holdninger som moderne magikere. Denne teori antager at censuren først er forekommet senere og potentielt ikke er forårsaget af de oprindelige forskere, men snarere mennesker eller senere generationer af elvere.
Overgangen mellem elvisk og menneskelig magisk forskning er i sig selv et fascinerende emne, da det er første gang i historien, at der har været et så direkte videre arbejde på tidligere ideer.
Menneskers sammenføring af spredte traditioner
Som de andre racer og aldre begynder menneskene med en periode domineret af primal magi hurtigt efterfulgt af en udbredt hellig tradition. Denne orden varede ved indtil menneskene forlod Entvigel og drog mod øst, hvor de tidligt bosatte sig på Drea Setira. Meget tyder på at det først var efter bosættelsen af Drea Setira, at mennesker begyndte at eksperimenterer med arkan magi.
Menneskene har dog taget magien til sig og behersker i nutiden en bred vifte af magiske discipliner. Mennesker har i store træk formået at sammenføre og forbedre magiske traditioner fra alle de store aldre. I særdeleshed gælder dette elvernes magi, der lagde grundlag for mange nye opdagelser.
Menneskenes bedrifter er utallige, men blandt de største medregnes. Potens teorien og opdagelsen af den 9’ende potens, som blev opdaget af Alekos Argyris. Skabelsen af magisk liv såsom de Arderianske Nezoíer, der langt oversteg, hvad tidligere tider formåede inden for feltet kunstigt liv, dog med undtagelse af kæmpernes livssmedjer. Forrest i denne proces finder man Perití selskabet, som bragte banebrydende innovationer på Nezoí området. Det storstilede magiske arbejde indenfor rejser på tværs af planer, og generelt forskningen indenfor magisk transport, der blev foretaget af Shantelle Aurora Fenn bør også nævnes, da det har revolutioneret, hvordan rejser foretages.
Sidst er reklassificering af magiske besværgelser, hvor helbredende magi blev fjernet fra necromanci området og placeret i mere acceptable klasser. Klassificerings spørgsmålet er dog endnu ikke ovre, da forskere på Iteag Lasair har fremlagt et nyt magisk felt, biomanci. Dette felt er dog endnu ikke bredt accepteret af den magiske verden.
Necromanci feltet blev af menneskene tabu gjort. Dette skyldes blandt andet Seramenis katastrofen og den søvnløse uge, to unævnelige hændelser i Drea Setira, der førte til megen nød hos indbyggerne i Arderia og Samarant i særdeleshed. Trods restriktioner og stor forsigtighed blandt, de som er i besiddelse af denne viden, er necromanci stadig et meget bredt felt i Talmheim. “Den dødeliges søgen er utrættelig,” står der skrevet i de elviske tekster, et citat der ikke er blevet mindre relevant med årene. Et af de seneste hændelser var i 379 AT i Eskvaran, hvor den magtfulde magiker Josef Dia opnåede udødelighed som en lich. Denne hændelse er den seneste bredt kendte tilsynekomst af en lich i moderne historie, og er en påmindelse om, at praktiserende af necromanci stadig findes over hele Talmheim.
Det forventes at langt flere opdagelser vil komme med årene. Menneskenes søgen og forskning i gamle tekster og traditioner vil med garanti åbne op for nye muligheder. Allerede bliver der forsket i den 10. potens, samt hvordan magiske artefakter i fordums tid blev skabt. Potentielt vil det med tiden også blive muligt at helbrede folk med den arkane tradition, hvilket vil revolutionere medicin, sundhed og i sandhed gøre den arkane tradition fuldkommen.