Frygt er dit hoved, der forsøger at passe på dig, så der er ingen skam i at lytte til den. MEN frygt har aldrig fået nogen gennem skoven, så hvis du har det med at lytte lidt for meget, vil jeg råde jer til at vende om. Vampyrliljerne er ikke helt så storsindet som jeg er. – uddrag fra “Den store rejse”.
En helt unik sjæl
Meget kan siges om, manden der som nok den eneste har set alle tænkelige kroge af Drea Setira, men de der kendte ham bedst har altid haft fokus på hans endeløse tålmodighed og varme. Aldrig bleg for at tage imod udfordringer, Ortiz startede sin karriere som eventyrer for at vinde et væddemål. I en alder af kun 24 rejste han med en gruppe venner længere ind i Drea Setira, end nogen troede muligt.
Jeg har aldrig været så træt på noget tidspunkt i mit liv. skrev han i sin rejse dagbog, samme dag som rejseholdet som de første når Gran Radura. Ortiz gør meget ud af at beskrive sine vablers vabler og det slemme sår han har pådraget sig på sin venstre ben. Han udviser en nysgerrighed og begejstring ved det ukendte monster, hvis gift arrer ham for livet, og udviser sin evne til at vende alt modgang til en form for oplevelse.
Trods sin succes, den adelige titel han tildeles af Gallokima’s konge, forbliver han jordnær. Mange der har mødt ham har udtrykt, at han aldrig var for travl eller vigtig til at sludre og give råd til håbe fulde rejsende. Modsat andre opdagelsesrejsende har Ortiz også altid haft øjnene åbne for at give nye håbefulde sjæle en chance for at vise deres værd i skovene. Denne attitude har vækket kritik hos mere elitære individer som Lucien Basso og Francisco Sanna, som ikke opdagelsesrejsende bør besidde en bestemt støbning for at være kvalificerede.
Det sene liv
At kalde Ortiz umættelig når det kom til livets mysterier er en underdrivelse af de helt store. Han fortsatte sine ekspeditioner længe efter andre fra hans generation, ikke længere kunne følge med. Det siges, at han var i færd med at planlægge endnu en ekspedition helt frem til, at hans helbred svigtede ham. Hans nærmeste venner og bekendte kan fortælle, hvor slemt han tog, ikke at kunne så meget som han før havde været i stand til. Hans sidste måneder blev tilbragt med at være forknyt og isoleret. Kun meget få i stand til at besøge ham. De der så ham kunne berette om en mand, plaget af alt det han ikke kunne nå, der trods det liv han havde levet, langt fra var klar til at lægge sine rejsestøvler på hylden.
Efterladte mysterier
Der er bred enighed om, at Ortiz efterlod sig utallige skatte. Selv i sine sene år var det tydeligt, at Ortiz’ rejselyst ikke var blevet stillet. Helt frem til hans helbred gjorde rejser umulige var han stadig i gang med at planlægge nye rejser ind i Agni Setira. Hvad han søgte at finde, er nok et af de store uløselige mysterier, han efterlader sig, grundet hans voksende tilbageholdenhed gennem hans sidste år.
Antageligt efterlader Ortiz sig et væld af skatte og viden om kontinentets skatte til sine arvinger. Trods hans herregårds beskedne størrelse, og hans veldokumenterede filantropi har hans ekspeditioner og bidrag til forskning på tværs af grænser efterladt betydelige rigdomme i hans personlige samling.