Overblik
Mòra Vòran er det ene af de store kontinenter på Talmheim sydlige halvkugle. Det siges, at dette kontinent engang var forbundet med det isolerede Sihamuluk, men at kontinentet blev delt i to, da fønen blev dannet.
Levn fra svundne tider
Kontinentet var grundet sin placering på den sydlige halvkugle blandt de sidste kontinenter til at blive koloniseret af mennesker. Men har trods dette haft en meget lang historie med de forskellige andre racer, hvilket kan ses i de utallige ruiner, der ligger spredt ud over hele kontinentet. Nævneværdigt af disse vil være Neahm kammen, De Arduenske Porte og Rind vejen. Der trods årenes gang, stadig vidner om tidligere tiders storhed.
Menneskenes riger
Kontinentet deles i to af Cùl Djedi bjergkæden, der rejser sig op gennem kontinentets midte. På kædens østlige side, strækker det Trennaganske Imperie sig vidt ud, mens dets vestlige side er hjem for mange varierende kulturer. Blandt andet Storm Break kystens hertugdømmer, og den høj religiøse nation Prem.
Elverstammer
Mod syd begynder civilisationernes greb langsomt at aftage og erstattes af nomadiske elverstammer, der vandrer de frosne regioner omkring Ar Fal sletterne, blandt svundne tiders kæmper. Længere mod øst smelter sneen og erstattes af et land dækket af et evigt efterår. I Iavas skoven, hvor elevere gennem utallige år har levet uforstyrret af menneskers fremmarch på kontinentet.
Historie
Som alle andre kontinenter kan Mòra Vòrans historie inddeles efter de fire store aldre, der hvert satte deres præg på kontinentet. Dog er Mòra Vòran en smule særlig, da kontinentet ikke oplevede en lige stor effekt af de forskellige aldre, der vil blive beskrevet i kronologisk rækkefølge.
Kæmpernes alder
Kontinentet Mòra Vòran udgjorde den sidste bastion for kæmpernes kamp mod Talmheims urvæsner, hvis man skal tro på de fund, der stadig dukker op. Dog er der ikke tale om Mòra Vòran, da kæmperne kendte kontinentet under navnene Kjarheim og Norvigwell. Man kan i det Mòra Vòranske landskab stadig finde gamle forsvarsstillinger, samt enorme ruiner, der er efterladt, blandt disse er Neahm kammen, en enorm jordvold, som forbinder Cùl Djedi med den nærliggende Cùl Maorga kæde. Denne vold har gennem generationer været en naturlig grænse mellem civilisation og det vilde utæmmede Ar Fal.
Kæmpernes tid varede til omkring år 6250 FAT. Herefter vendte kæmperne sig mod en mere løs nomadisk livstil og søgte mod syd til de kolde Ar Fal sletter. Det er meget sandsynligt, at Mòra Vòran er det kontinent, hvor kæmpernes civilisation overlede i længst tid.
Dværgenes alder
Kæmpernes gradvise forsvinden bliver ofte slået sammen med indtoget af dværge, der gjorde deres ankomst til Mòra Vòran i ca. 6400 FAT. Dværgene er dog et yderst interessant tilfælde, da de tydeligvis har haft en tilstedeværelse på kontinentet, men trods dette ikke har efterladt nogen spor af en større nation, som det har været tilfældet for de nordligt liggende kontinenter. Dværgene har dog efterladt sig tydelige spor fra deres tilstedeværelse på kontinentet, gennem deres imponerende bygningsværker, som eksempel de Arduenske porte og Rind vejen, der forbinder store dele af kontinentet med hinanden.
Det er stadigt et relativt mysterium, hvordan det lykkedes dværge at nå til Mòra Vòran, men det antages at det skete gennem Orvar Lúbra labyrinten, givet labyrintens centrale placering til mange af de andre store levn fra dværgenes tid.
Elvernes alder
Det er ikke let at placerer elvernes ankomst til Mòra Vòran. Nogen påstår endda, at elverne sagtens kan have været på kontinentet, da de første dværge ankom. Meget lidt vides om elverne på Mòra Vòran. Ingen store byer er endnu blevet fundet, men mindre ruiner er i senere tid dukket frem af Iavas skovene. Disse ruiner tyder på, at de elvere, der kom til Mòra Vòran var beslægtede med Anor Elverene. Hvis Elvernes guldalder fandt sted på Mòra Vòran er det endnu ikke blevet opdaget. Imodsætning til de tidligere grupper er der ikke blevet fundet nogen vidundere, der stammer fra elvernes tid. Der ser ud til at have strukket sig helt frem til 330 AT, hvor det Trennaganske imperie indtager halvdelen af Iavas skovene og endegyldigt varsler elvernes tid som endt.
Den menneskelige alder
Den menneskelige alder er den mest historisk dokumenterede af alle aldre og kan opdeles i to, den øst Mòra Vòranske og vest Mòra Vòranske historie. Da der forekommer begrænsede udvekslinger mellem de to halvdele af kontinentet. Det er dog vigtigt at fastlægge et bestemt årstal i menneskenes alder år 102 FAT, hvor kongeriget Trenna erklærer krig med sine nabolande Slales og Údorant. Firrige krigen blev begyndelsen på det Trennaganske Imperie der etablerede sig som kontinentets største magt i store dele af menneskenes alder.
Det præcise tidspunkt for menneskers indtræden på det Mòra Vòranske kontinent er stadig ukendt, dog er det sikkert, at store menneske styrede kongeriger allerede var på kontinentet, da de første Arderianere kom til kontinentet i år 2 AT.