“Det første du oplever, når du træder ud fra dit værelse er at dine sanser næsten ønsker at give op. Der er en sådan støj på markedet, at du har hørt det i flere dage inden du ser det første hus mellem kronerne. Og så er der duftende. Hele kontinentet samlet langs tre lange gader bringer alle tænkelige sødmer og brændende varme til dine næse og lunger. Næsten så mangfoldig som duftende er de individer, der frembringer dem. Jeg har set elvere helt fra det sydligste af Iavas. Jeg har konverseret med de mærkværdigste skabninger fra Sheng i Nevant med hud i de underfundigste farver som silken fra vores hjemland. Jeg har end dog kunnet finde en aldrende jæger fra vores kære Ahmad. Hvor end jeg har vendt mig, har fremmede siddet i fælles samtale over mad eller spil. Ingen føler brug for at bære våben her og jeg har knapt nok set en vagt siden min ankomst. Der er noget særligt over byen en fællesklang som om alle synger fra den samme remse, selv hvis de ikke kender ordene.” – Ramann Alshir i sin Rejsedagbog.
De eventyrlystenes tilflugtssted
Lucerio er blandt de vigtigste af alle byer på Drea Setira. Den får sit navn fra eventyren Manuel Lucero Ortíz, der krediteres som byens uofficielle grundlægger. Byen startede ud som en mellemstation for Ortíz’ ekspeditioner i Agni Setira. Stationen blev brugt til at samle kræfter og proviantere, inden turen gik ind i de farefulde vider. Omkring år 22 AL blev en mere permanent boplads etableret som kunne vedligeholdes over sommeren. Denne tid var hersket af et enormt arbejde med at holde stationen i sikkerhed for rovdyr. I et brev fra en lejesoldat til sin familie kan man for eksempel læse:
“Man sover ikke natten gennem her. Selv os, der har dagsvagten bliver i utide vækket og må hjælpe med at holde monstre tilbage. Forrige nat havde en flok vampyr liljer forvildet sig ind i vores mad forråd. Det havde næsten sat en ende på hele vores tid herude. Folk er pirrelige på grund af søvnmanglen. Blev vækket i morges af to, som var gået i kødet på hinanden over, hvem der måtte tage et bad. Kan ikke vente med at komme så langt væk fra den her forbandede skov som muligt.”
Efter en række uproduktive somre og med stort pres fra omkringliggende nationer blev der bygget platforme og boliger i områdets træer. Denne flytning gjorde det langt lettere at holde sig beskyttet fra de fleste monstre og byen begyndte hurtigt at vokse.
Brikken i det geopolitiske spil
Trods den øgede sikkerhed er Lucerio stadig et farligt sted at bo. Dødsfald er uundgåelige når monstre finder ud af at overvinde turen op i kronerne. Desuden er både sygdom og skader langt fra unormale, enten hos dem, der gør deres arbejde i skovene eller hvis en byboer eller rejsende falder ned fra toppene. Da der ingen mulighed er for landbrug i området, er Lucerio desuden yderst afhængig af handel med omverdenen. Ud over jagt og samling af mad i skovene er det nemlig kun gennem import af mad udefra, der holder byen så stor som den er.
Der er dog interesse i at holde liv i byen, da den gør det muligt at foretage handel gennem Agni Setira og dermed udenom Rameza. Denne mulighed er altafgørende for handelsfolk, da det underminere det næsten totale monopol på handelsruter som Rameza besidder. Enorme værdier rejser gennem Lucerio, hvilket også har gjort byen, til en attraktiv skat midt i skovene. Flere forsøg er blevet gjort af både Gallokima og Therisha og Guresha på at gøre krav på byen, men alle forsøg har fejlet.
Byens placering i en af Talmheims farligste skove er nok den vigtigste grund. Det er dog ikke den eneste. At rejse med en hær til fods er selvmord, men selv Vena Materna er ikke en mulig angrebsvinkel grundet Ramsis’ flotille. Lucerios private og uofficielle flåde har den totale kontrol over flodnetværket i Agni Setira og holder alle drømme om at besidde byen låst fast i drømmene.
Smeltedigel på højtryk
Lucerio er et sted hvor kulturer rammer hinanden for fuld kraft, går man langs trætoppenes kroner, kan man se dværge gå en den nyeste mode fra Nevant, elvere sidde og arbejde med kemikalier og tandhjul eller se levende planter spille Sihalenske brætspil med nissebørn. Man ser troende sidde og bede om dagen og sælge kærlighed, når solen går ned. Tradition virker til at ophøre, når man træder ind i verden omkring Lucerio, selv de mest hårdnakkede typer slipper ikke fra at blive påvirket af alle de indtryk og tanker der flyder gennem byen hver dag. Som en af de største handelsårer på kontinentet er Lucerio en guldmine af informationer. Man kan finde rygter om alt hvad der foregår på Drea Setira, hvis man ved hvem man skal spørge.
Lucerios store madmarked er et af de helt unikke rejsemål i byen. Det blev startet af en gruppe handelsfolk fra Guresha, der ønskede at spise deres velkendte retter i byen blev hurtigt populært. Flere og flere bragte deres køkkener til, indtil tre af byens gader nu er fulde af liv i alle døgnets timer. Det siges at den sultne kan spise verden på en eftermiddag i Lucerio.