Jeg pådrager mig hermed ansvaret for at tilvejebringe skovens skatte til fortsat berigelse under hans majestæts navn og ære. Jeg er blevet informeret om farrene og erklærer, at jeg er ved mine sansers fulde brug. Jeg har accepteret risikoen og i tilfælde af min bortgang er [Vasarra] filialen af [Syd Setira Handelskompagniet] påkrævet til at udstede en sum på 120 ringe til mine efterladte og frasiger sig dermed noget krav om at tilvejebringe mine jordiske rester. Jeg pålægger mig, at alt jeg skulle finde i skovene tilhører hans majestæt og ingen anden.
– Uddrag af ansættelseskontrakt fra Syd Setira Handelskompagniet
Et uudtømmeligt skatkammer
Agni Setira har gennem årtier været kendt ikke blot de enorme farer, men også de ubeskrivelige rigdomme, der er at finde blot en kort rejse ind i vildnisset. Fra sjældne skabninger og planter, der bruges til alt fra mode til medicin til i sjældne tilfælde magiske artefakter. Det er langt fra underligt, at folk gennem generationer har søgt ind i skovene. Generelt specialiserer disse håbefulde sig i deres profession. Oftest er der tale om samlere eller jægere. Dog kan man i særlige tilfælde finde både dusørjægere, guides eller portører.
Historisk har landsbyer langs skovens grænse altid delvist brugt af skovens overflod. Men udvinding af resurser fra skoven er for alvor blevet en organiseret forretning i de sydlige regioner, hvor lande er begyndt at bakke op og organisere både jagt og indsamling. Disse tiltag ses for eksempel i Gallokimas Syd Setira Handelskompagni, som er en af de mest aktive og domminerende spillere i skoven. Som mange andre grupper drager handelskompagniet ikke mere, end to dage ind i skoven, da det øger overlevelseschancerne for ansatte. Ud over Syd Setira Handelskompagniet, har Therisha deres egen variant. Hunthras jægere er på trods af navnet ikke kun bestående af jægere, men arbejder lige så ofte som dusørjægere, eller guides for specielt researchere.
Modsat de sydlige regioner har Samarant ikke nogen organiseret gruppe til at sørge for jagt og indsamling. Folk har tilladelse til at benytte skoven, men betaler told af deres fangst, hvis de forsøger at sælge. Denne ordning har ført til et stort antal bysamfund langs skovens udkant. Disse jægerbyer er ofte befolket af udlændinge, der ikke ønsker at være underlagt nogen form for kontrakt.
Jagt på mere end monstre
Vilde dyr og monstre er langt fra det eneste, der kan være en trussel til en jægers helbred. Agni Setira er hjem for utallige kriminelle, der bruger manglen på central magt til at have deres skjul. Smuglere, mordere og røvere kan let blive enden på en uforberedt jæger eller rejsende. Der er ikke tal på, hvor mange kriminelle rent faktisk er i skovene. Nogen formel tælling besværliggøres af blandt andet Dinmali der er notorisk for at værne om sine indbyggeres identiteter med en jernnæve.
Det er ikke unormalt at støde på resterne af lejre i skoven. Generelt anses et sådan fund at tilfalde finderen. Det kan være meget lukrativt, da monstre sjældent er interesseret i tyvekoster. Dog er det ikke unormalt at særligt værdifulde genstande kan blive krævet af deres oprindelige ejere. Af denne grund har flere af Syd Setira Handelskompagniet også ret til at dømme i ejerskabssager. Flere individer tjener til dagen og vejen på både at udrydde lejre og pågribe undvegne forbrydere. Generelt betales en pågribelse af en forbryder 100 ringe. Dette er dog kun, hvis man kan påvise, at den pågældende er efterlyst og derudover i live. For at forbygge fejldrab, betales der kun omkring 50 ringe ved fremvisning af en død forbryder. Dusører kan øges for særlige individer. Den berygtede Antonio Silva besad ved sin pågribelse en dusør på 5000 ringe, den højeste dusør nogensinde.
Sikkerhed mellem rejsende
For at undgå at tilføje dusørjægere til listen af trusler udsteder flere officielle rejse beviser. Disse beviser har sine egne kritikkere og er langt fra påkrævet, men det kan spare en del besvær. Beviserne er ikke altid en garanti og udstedes kun i Gallokima, Corina og Therisha. De kan være nyttige, da man med dem også ofte kan se, hvorfra en rejsende er rejst ind i skoven. Disse beviser bliver dermed også brugt til at identificere omkommende og i tilfælde bringe dem tilbage til deres bekendte.
Der er også eksempler på æres regler, der opretholdes af de som rejser i skovende. Hunthras jægere har strenge regler om adfærd i skovene.
- En nødstedt i skoven skal altid hjælpes i sikkerhed, om de er jæger eller civil.
- Den sultne skal gives af dit bytte. Den tørstige skal gives af dit vandskin.
- Hvis to jægere nedlægger samme bytte deler de ligeligt mellem sig.
- De døde prioriteres over bytte. Hvis tilvejebringelse er umulig æres de døde med en grav på deres sidste jagtmark.
- Hvis det kommer til strid behandles døde fjender, som var de dine faldne venner.
Det er uformelle, men holdes højt hos jægerne fra Therisha.