Hører I de usle kryb
Som skjuler sig i nattens svøb
Med horn og tand og klove
Træder de den dystre vej
Og hvis de mødes tøv da ej
Med sværd og stok at værge dig– Uddrag af digtet Nattens stemmer af Ildefonso Nico
Makriménos er et begreb af arderiansk afstamning. Nogen ville nok kalde det en ondskabsfuld ironi, at begrebet er blevet fællesbetegnelsen for, hvad der er tilbage af det arderianske folk. Navnet betyder groft oversat “fjernrørt” og kommer af de deforme kroppe med horn og klove, som ofte ses ved makriménos. Mange historier florerer om deres voldlige natur og tendens til at være af en svagere moralsk karakter, end mennesker, selv de helt unge kan ikke dy sig fra at stjæle.
Makriménos er væsner, der ligner djævle eller engle. De ses ofte med hud farvet i grøn, lille og rødlige kulører. De dæmoniske ses ofte med horn fra før og geder, klove og haler. Mens de englelignende besidder vinger, har lysende øjne og i særlige tilfælde glorier. Fælles for de fleste er at de har markeringer over hele kroppen.
Sociale udskud
Makriménos er en skamplet, som de fleste lande nær kysten omkring Rameza, ser man makriménos levende i slumkvarterer i større byer. Man kan finde dem alle steder, hvor der er organiseret kriminalitet eller fattigdom. Dog ser man dem til tider også som dele af skyspringer sarke, men det er stadig et forholdsvist ualmindeligt syn.
Makriménos udenfor Drea Setira
Selvom mange mener, at makriménos udelukkende er et setiransk fænomen er de blevet set på andre kontinenter. Det Trennaganske Imperie havde i årene op til de brudte kroners år en mindre population af makriménos, hvilket dog ikke er blevet bekræftet af nogle forskere. Mere sikkert er det, at man på Siha Muluk ikke kun har makriménos, men at de har eksisteret på Siha Muluk længere, end på Drea Setira. Sihalenerne deler deres population op i to grupper alfasids og saieds. Mystisk er det, at de virker til at tilbede deres saied makriménos, mens alfasids er en form for trælle population. Det kan være at foretrække frem for den oprindelige attitude på kontinentet hvor makriménos aktivt blev jagtet.
Den sidste instans af makriménos udenfor Drea Setira. Er en beretning om en tidlig konge på Stenakvæld. Her har man fundet afbildninger hugget i templer af en royal skikkelse med karakteristiske makriménos horn.
Mærket fra fødslen
Makriménos fødes med mærker over hele deres krop. Det vides ikke helt, hvad der er årsagen. Det er dog blevet vist, at det er mere eller mindre arveligt. Så disse markeringer kan bruges til at føre slægtstræ på en måde. Markeringerne kan i nogle individer begynde at lyse i en kold blå farve. Dette sker når de kommer i nærheden af andre Makriménos, hvilket i tilfælde er blevet brugt til at afsløre smuglere.