“Lige meget, hvem man spørger så burde der ikke være en jungle i det område. Jeg kan ikke give udtryk for, hvor mange aftner jeg har brugt i indædt diskussion med vores fælles bekendte Miriam Abercroft, om den specifikke årsag til, hvorfor dette stykke land konsistent har klima, der ville høre sig til på Siha Muluk.
Vores seneste diskurs førte mange af de gamle talepunkter op. Jeg har intet at sige til professor Abercrofts mirakuløse fornuft, men hendes tilbøjelighed til at tilskrive guderne alskens fænomener, viser et dybtliggende traume i Trennaganerne. Jeg tænker det ikke så underligt. Professorens bedstemor gik bort som direkte følge af Cor Levana. Jeg vil dog stadig argumentere, at det er naivt at påstå, at alle vore verdeners mysterier må skyldes gudernes indblanding, specielt når der findes så mange overbevisende alternativer. Det var måske et forhastet argument, siden jeg kun har mine spekulationer, der har lige så lidt opbakning som hendes. Hvad hun ikke ved er, at jeg besidder et hemmeligt våben, nemlig dig Manuel. De aftryk du bragte til min kollega Nicolina Marco? De var som du havde antaget fra dværgenes alder. Selvom oversættelsesarbejdet stadig finder sted, blev jeg interesseret i noget, de kaldet askens greb. Kunne aske ikke let antyde ild? En så stor begivenhed, hvor asken lå tæt over landet, at dværgene følte sig nødsaget til at nedfælde det i deres historier. Det give mening, hvis en gruppe magtfulde røde drager slog sig ned i området. Jeg er overbevist om, at der med tilstrækkelige røde great wyrms kunne dannes et klima som det, vi ser.
For ikke at pakke mine intentioner ind. Så håber jeg min udredning har vækket din appetit. Min ven jeg har brug for din hjælp, hvis jeg skal mit væddemål med Abercroft. Så hvad siger du? Interesseret i endnu en ekspedition ind i skovene? Selvfølgelig vil det være fuldt betalt af fakultetet.”
– Angelino Rossi